Juleønsker

onsdag den 30. december 2015

Nytårshilsen.

Nedtællingen til årsskiftet er så småt begyndt, de indledende øvelserne til nytårs middagens gastronomiske oplevelser er gjort – og lad mig bare sige så meget det bliver VILDT (vi skal have zebra, krokodille og kænguru).
Det forgangne år har været en sand bukket at smukke oplevelser, ligeså smuk som nytårs raketterne på nattehimlen.

Den første raket mit øje skuer, når jeg i kalejdoskopets klare lys ser tilbage på 2015. Må bestemt være Aalykkeskolen, jeg har fundet en række sympatiske, engagerede og gode kollegaer. Der på hver deres måde giver min hverdag krydderi og skaber virkelyst, til at gøre den positive forskel for skolens ældste elever.

Den anden raket er uden tvivl min kære Anne. Det enorme læs, hun har trukket i vores lille familie især i første halvår er dybt beundringsværdigt, men også i hverdagens stramme logistik og kalenderbingo er hun en funklende klar ledestjerne – tak ”My life compagnion”.

Som den sidste og mest mangfoldige raket er vor børn. De gør alle deres bedste i den virkelighed de hver især befinder sig.  
Ligeså klart som nordstjernen står på nattehimlen skaber de glæde, gode faglige resultater og gør en positiv forskel. Ud over spejderiet som vi alle stadig finder en glæde ved, har pigerne hver især fundet lige netop deres særegen i søskendeflokken, Amalie det politiske engagement i Radikal ungdom, Klara går jo på Rantzausminde Efterskole – hvilket må betegnes som en succes, Karen hendes håndbold og Agnes er blevet familiens gymnast.
Med dette tilbageblik på 2015, kunne man passende kigge i krystalkuglen og se hvad 2016 bringer. 
Jeg har kun et ønskefor det kommende år: Ro – og dermed stabilitet.


Godt nytår til jer og  jeres kære.