![]() |
Klara med sin nye Mac book |
Både for os som forældre og for Klara var det en stor dag, fyldt med intensitet og spænding. Præcis den samme følelse, som vi havde for et år siden da vi afleverede Amalie på Rejsby Europæiske Efterskole. Men Klara er jo en anden pige, og derfor skal hun også på en anden efterskole.
Men processen er den samme, at skulle give slip er en kunst i sig selv, heldigvis har vi erfaringen med fra sidste år.
Efter have installeret Klara, sagt farvel og kørt hjem, er der kun tilbage at vente og håbe på at hun falder godt til. Der er unægtelig en fristelse lige at slå på tråden for at høre om alt er okay.
Lige fra den første gang vi besøgte Rantzausminde har det føltes så rigtigt. Atmosfæren og miljøet er så Klara'sk at jeg fristes til at tro at skolen er skabt for hende.

På trods af denne fornemmelse, er der vel stadig en usikkerhed om hun nu vil klare det - hvorfor både skolen facebookprofil tjekkes for billeder, og telefonen aldrig står på lydlød i tilfælde af at hun skulle ringe.
Lettelsen var derfor stor da Klara glad ringede hjem første gang, og begejstret fortalte om alle sine oplevelser med nye mennesker. En livsbekræftende glæde, der i den grad har bekræftet os i af Rantzausminde Efterskole er det rigtige for Klara.