Sagnet fortæller om den usårlig kriger Achilleus der kæmpede en brag kamp i togterne til Troja, men besluttede at trække sig slaget. For senere at genoptage kampen idet hans gode ven Patriklos blev dræbt af den Trojanske helt Hektor.
Achilleus næsten usårlig, det eneste sårbare punkt var hans hæl, heraf navnet akilleshæl.
Achilleus næsten usårlig, det eneste sårbare punkt var hans hæl, heraf navnet akilleshæl.
Som det jo nok er gået op for de fleste, så sprang min akillessene da jeg lørdag blev lokket til fitness boksning. Hvilket betød at jeg skulle stifte bekendtskab med FAM (fælles akut modtagelse) samt skadestuen på Aabenraa sygehus. hvilket bestem var positiv oplevelse, jeg fik en yderst kompetent behandling, der resulterede i at jeg har en såkaldt "støvle" på foden der tager alle smerter, og sørger for at senen kan vokse sammen igen. Så jeg må vente mellem fire og otte uger inden jeg kan danse vals igen.
Næste udfordring bliver at besejre hverdagen og pragtvillaen. Vores hus er jo er fyldt med trapper og og dermed udfordringer, for en krykhusar som mig. Derudover er det en udfordring at skulle "gå" i køkkenet efter et glas vand, uden at have hænderne fri. Men også noget så simpelt som at komme på arbejde, når jeg ikke kan køre vores elskede Toyota er en logistisk udfordring, for kollektiv trafik er et fremmedord her i Sønderjylland.Men midt i alle dine udfordringer, så bliver jeg nu lidt glad for den omsorg min familie udviser (som tvillingerne, der havde lavet en god bedring gave). Det være sig først og fremmest Anne der ikke alene har knoklet det sidste ½ år for at få familien til at hænge sammen da jeg boede på Fyn, men også tvillingerne, der skal til at have en ugentlig maddag, og Amalie der trods sin start på statskolen og deraf følgende lektier trækker en stort læs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar